Åben invitation til fotokonkurrence
Har du en fotograf i din forening, så kan I deltage i fotokonkurrencen "Min Elskede Forening", der udstilles i marts måned og feniseres på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts.
VerdensKulturCentrets Kvindeforum inviterer kvinder med etnisk minoritets baggrund til at deltage i fotokonkurrencen ”Min elskede forening”. Alle interesserende skal lave en lille fotoserie med billeder fra deres foreningers hverdagsliv og aktiviteter. Det overordnede formål med projektet er at formidle billedet af indvandrerkvinder i kraft af deres rolle som frivillige i foreninger og dermed som en aktiv del af det danske samfund.
I begyndelsen af februar vil en dommerkomite udvælge de bedste billeder til udstillingen ”Min elskede forening”. De udvalgte billeder vil blive afsløret på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts 2010 i VerdensKulturCentrets sal, hvor deltagerne inviteres sammen med deres foreningsmedlemmer til reception og åbning af udstillingen. Fotoudstillingen vil foruden i VerdensKulturCentret også blive udstillet andre steder i Danmark.
Ved at tage fat i et emne som etniske kvinders engagement i foreningslivet håber VerdensKulturCentrets Kvindeforum på at kunne nuancere det ofte stereotype billede af disse kvinders dagligdag og liv generelt, som værende et passivt ét, udelukkende henvist til hjemmet og familien.. Etniske kvinder, som er medlemmer af foreninger, udfordrer netop dette billede. Udstillingen ”Min elskede forening” lægger hermed op til en dialog, da den igennem et andet blik på etniske kvinder i Danmark – et blik de vel og mærke selv har kastet – modsvarer stereotypen, og i stedet viser kvinderne som aktive og som en del af det offentlige liv.
For udstillingens publikum er projektet en mulighed for at få en ny viden omkring etniske kvinder og deres engagement i foreningslivet i Danmark.
Ved åbningen af udstillingen d. 8. marts vil VerdensKulturCentret desuden præsentere det nystartede etniske kvindekor ”Verdens Sirener”, som synger nationale folkesange fra hele verdenen.
Interesserede skal sende deres billeder med e-mail til Alma Bekturganova Andersen inden mandag d. 30. januar 2010. Deltagere som ikke selv har adgang til et kamera, kan få udleveret et engangskamera af VerdensKulturCentret. Dette kan ske ligeledes ved henvendelse til Alma Bekturganova Andersen.
VerdensKulturCentrets Kvindeforum glæder sig til at se alle jeres bidrag.
Held og lykke
Billeder, spørgsmål og forespørgsler sendes til mail:
almand@kff.kk.dk
Mange hilsner
Alma Bekturganova Andersen
Foreningskonsulent og Kvindeprojektkoordinator
