VerdensJul :: Venezuelansk Julefest
Venezuelansk Julefest m. madworkshop, dokumentarfilm og julehygge!
Som i Danmark udgør maden også en stor del af juletraditionen i Venezuela. Menuen står dog ikke på flæskesteg og rødkål men derimod fyldte bananblade – den såkaldte ”Hallaca”. Du kan prøve at tilberede denne latinamerikanske julemiddag og samtidig høre historierne bag traditionen. Bananbladene indeholder nemlig ikke kun spændende ingredienser men også mange historier fra den latinamerikanske kultur og folklore. Børn er meget velkomne til at være med. Workshoppen slutter selvfølgelig med en stor julemiddag, hvor Hallacaen skal spises.
Efter middagen vil filminstruktøren Esther Luna DeLozier præsentere sin dokumentarfilm Gaiteando. Filmen fortæller historien om den venezuelanske musikgenre Gaita Zuliana. En genre der oprindeligt har rødder i den venezuelanske juletradition, men i dag har bredt sig til alle aspekter af den latinamerikanske kultur. Esther Luna DeLozier vil efter filmen svare på spørgsmål om filmen og om genren Gaita Zuliana generelt. Der vil ligeledes være en lille koncert med en-mands bandet Cautrista, hvor man kan høre Gaitaen blive spillet live.
Den venezuelanske julemiddag slutter med latinamerikansk DJ og fest.
Arrangementet starter med Hallaca-workshop kl. 15:00 og koster 70 kr. (35 kr. for børn). Der er kun plads til 90 tilmeldte i alt – så vær hurtig ude! Tilmelding sker på canaima.kbh@gmail.com og gælder først når man har fået en bekræftelse tilbage. Betaling sker i døren på selve dagen.
Kl. 20:30 Efter middagen og filmforvisningen er der fri entre til den efterfølgende julefest.
Venezuelansk julefest er en del af VerdenKulturCentrets ”VerdensJul” i samarbejde med Dansk-Venezuelansk forening Canaima KBH. ”VerdensJul” er støttet af Vi KBH’R puljen.
