AFLYST: Teater-V: Europamesteren
Nu kan man opleve den Reumertnominerede ungdomsforestilling "Europamesteren" i Valby Kulturhus. Forestillingen sætter fokus på venskaber og fællesskab på tværs af krig og fodbold.
Forestillingen kl. 15.00 er aflyst!
For børn og voksne: Vinterferie: I 1992 vandt Danmark europamesterskabet i fodbold. Karl og Patrick var 13 år gamle. Karl med en baggrund som halv jugoslav og i Jugoslavien var der borgerkrig.
Europamesteren er en autentisk historie om venskab. Om venskabets styrke. Om at være dansker og næsten dansker. Om fællesskab og sejrsrus, men også om nederlag, og om hovrdan det er, når uretfærdigheden rammer os lige i ansigtet. En forestilling om pludselig at føle sig helt alene i en verden, der er alt for stor. Om at leve i paradis, når verden vælter!
En forestilling til drengene, hvor pigerne vil elske at kigge med.
Europamesteren blev i 2008 nomineret til en Reumert som Årets Børneforestilling og præsenteres i samarbejde med Teater O og Nørregårds Teater.
Af og med: Anders Vallentinus Dam og Lars Dammark.
Forestillingsperiode: Mandag den 8. til lørdag den 13. februar 2010.
Varihed: Ca. 55 minutter uden pause.
Pris: Løssalg 120 kr. (+bestillingsgebyr), Abonnement: 75 kr., Unge u/25 år: 45 kr. (+bestillingsgebyr).
Bestil billet: http://www.teater-v.dk/billetter.php
Teater-V er et professionelt producerende og eksperimenterende teater i Valby, der arbejder målrettet og konstruktivt for at få opført minimum en professionel teaterforestilling om året i Valby. Teater-V fokuserer på (videre)udvikling af den danske dramatik og skaber oplevelser, der forholder sig reflekterende til den tid, som vi lever i.









