Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: KUBIK Valby Kulturhus Arrangementer Piano Battle
Handlinger tilknyttet webside

Piano Battle

Swingin’ Copenhagen: Den herlige solo piano jazz er udødelig og lever videre i høj stil til dette klaverboksertræf, der henvender sig til alle, som holder af solo piano jazz i bredeste forstand.

Jazzkoncert: En Piano Battle består af flere pianister, der på skift leverer solopiano jazz i forskellige genrer inden for swing, ragtime, stride, boogie, rock, honky-tonk og blues – med eller uden sang. Man kan dog også være heldig at opleve jamsessions på to klaverer hvor to og to eller flere leverer duo-pianojazz for fuld udblæsning

Termen "Piano Battle" er ikke entydigt defineret, men har været brugt i forbindelse med. arrangementer, hvor flere pianister skiftes til at spille ligesom i de legendariske "House Rent Parties" i jazz'ens ungdom i USA. Et Piano Battle er ikke nødvendigvis en konkurrence, hvor der kåres en vinder. Det handler først og fremmest om at nyde pianisternes forskellige numre, fortolkninger og stilarter, der afløses af hinanden på skift.

Jean Baptiste Franc er en ung fransk jazzpianist, som er en af Europas helt fremragende ”stride”-pianister – i den autentiske stride-pianostil, som blev spillet af nogle af Jean’s inspirationskilder så som Don Lambert, Fats Waller og James P. Johnson. Jean Baptiste har spillet i både Europa og USA og har blandt andet spillet med Fats Wallers guitarist Al Casey og med Django Reinhards bassist Alf Masselier.

Læs mere her: www.jbfranc.com

Morten Wittrock er en forrygende blues-, boogie- og rockpianist, men synge kan han også. Morten har udgivet CD’er med blandt andet Martin Roy Wade og Will Thomas og har samarbejdet med store danske navne som Søs Egelind og Amin Jensen.

Læs mere her: www.mortenwittrock.dk

Feat.:
Morten Wittrock
Jean Baptiste
m.fl.

 Læs mere på: http://pianobattle.dk/#home

 Swingin’ Copenhagen er en forening, der arrangerer koncerter med et bredt udvalg af de bedste professionelle orkestre inden for jazzgenren.

 

 

Tid, sted og pris
Valby Kulturhus
Valgårdsvej 4-8
36 180 180
 
Pris:
kr. 70,- (50 kr. for medlemmer)
 
Starttidspunkt:
tor 26.11-2009 20:00
Kategori
Musik: Jazz
Målgruppe
Alle
Arrangører
Swingin' Copenhagen