Kraftwerket
Werket er Københavns Kommunes projektværksted og "ambassade" for unge i København. Husets formål er at skabe muligheder for at byens unge kan starte projekter, lave arrangementer og skabe politiske forandringer på ungeområdet i København.


Werket er et 600kvm hus beliggende på Toftegårds plads i Valby. Her kan man låne lokaler til projektarbejde, opsætte udstillinger, afvikle koncerter og meget mere. Huset er brugerstyret og derfor dem, der er aktive i huset, der bestemmer hvad der skal foregå.
Werket er midlertidigt i eksil, mens huset på Toftegårds Plads er ved at blive gjort handicapvenligt. For tiden er huset ved at blive renoveret, da der skal etableres handicapadgang. Hvornår vi præcis er tilbage er usikkert, men vi skal nok sørge for at gøre opmærksomme på hvornår det sker.
På werket kan man som ung Københavner få hjælp og rådgivning til at starte og gennemføre projekter i byen. Werket har i over 10 år hjulpet unge projektmagere, kunstnere, artister og performere med at realisere deres idéer og du finder næppe mere erfarne projektrådgivere i byen.
Werket har i løbet af de seneste år gennemført en række projekter med udgangspunkt i de ønsker vi har hørt blandt Københavns unge. Vi arbejder fra Kraftwerkets side på at skabe dialog mellem bystyret og byens unge igennem forskelligartede arrangementer og projekter.

