Lysthuset
Det perfekte festlokale til fødselsdag og bryllup. Lokalet måler 6,5 x 14,5 m og har kapacitet til 80 spisende gæster.

Booking
Lysthuset kan lejes til både konferencer og fester. Lysthuset kan bookes online her.
Konference
Priser
Firma/ Kommercielle tiltag:
Dag: 3.500 kr.
Aften: 3.000 kr.
Foreninger/ organisationer/ ikke - kommercielle tiltag:
Dag: 1.800 kr.
Aften: 1.400 kr.
Aflysningsfristen for konferencer i Lysthuset er 1 måned.
Som udgangspunkt gælder, at der betales fuld leje, hvis aflysningsfristen overskrides.
OBS - Lysthuset lejes ikke ud til konferencer fredag aften, lørdag og søndag.
Udlejningsperiode
Dag: Kl. 8.00 - 16.30
Aften: Kl. 17.30 - 23.00
Kapacitet
Max: 100 pers. i stolerækker.
Max: 56 pers. i bordrækker.
Udstyr
Husk at meddele, hvilket udstyr du ønsker, at bruge i forbindelse med leje af lokalet. Leje af projekter pris 300 kr.
Projekter (VGA + almindelig Mac)
Flip-over
Whiteboard
Private selskaber
Beskrivelse
Skal du holde bryllup, fødselsdag, konfirmation eller lignende? Lysthuset danner den perfekte ramme om din fest. Som navnet antyder, er stedet skabt til fest og glæde. Lysthusets store panoramavinduer giver masser af lys og en unik udsigt til vandet. Det ligger adskilt fra kulturhusets hovedbygning og har egne toiletter og eget køkken.
Priser i 2011
| Dag | Tidsrum | Leje | Depositum |
| Fredag | kl. 17 - 01.30 | 4.500 kr. | 3.000 kr. |
| Fredag | kl. 11 - 07 (lørdag) | 6.000 kr. | 3.000 kr. |
| Lørdag | kl. 11 - 07 (søndag) | 7.000 kr. | 3.000 kr. |
| Lørdag | kl. 11 - 15 (søndag) | 10.000 kr. | 3.000 kr. |
| Søndag* | kl. 11 - 18 | 3.000 kr. | 3.000 kr. |
| Hele weekenden 1 |
fredag kl. 17 - søndag kl. 07 |
10.000 kr. | 3.000 kr. |
| Hele weekenden 2 |
fredag kl. 17 - søndag kl. 15 |
14.000 kr. | 3.000 kr. |
*Om søndagen er det muligt at forlænge lejeperioden efter kl. 18. Det koster 350 kr. pr. time og skal aftales ved indgåelse af lejeaftalen.
Aflysningsfristen for private selskaber i Lysthuset er 3 måneder.
Som udgangspunkt gælder, at der betales fuld leje, hvis aflysningsfristen overskrides.
Se ledige datoer i Halbooking.
Kapacitet/udstyr
Lokalet er 6,5. x 14,5. m. Lokalet er 3,5 m højt.
Stole, borde og service til 80 personer
20 borde (80 x 120 cm) og 80 stole
Strøm: Fire alm. stikkontakter (10A), to CE-stikkontakter (36A) og kabeltromle til CE-stik.
Anretterkøkken
Lysthuset indeholder et køkken, der er velegnet til anretning. Vær opmærksom på, at du selv skal medbringe alle køkkenredskaber.
Køkkenet indeholder:
Et almindeligt komfur
Dobbelt kaffemaskine
El-kedel
To køleskabe
En lille industriopvaskemaskine
Fryser
Du skal selv medbringe
Køkkenredskaber og -værktøj
Karklude og viskestykker
Efter festen
K-I-B sørger for at vaske gulv og gøre toiletterne rene, men Lysthuset skal afleveres i pæn stand, så rengøringen kan begynde med det samme. Det er lejerens ansvar, at pletter fra vin, sodavand, stearin, tyggegummi og lignende er fjernet fra gulve, vægge, borde og stole. Bordene skal tørres af og stables og det samme skal stolene. Desuden skal gulvene fejes, servicen vaskes op, tørres af og sættes på plads og køkkenbordene skal gøres rene. Hvis Lysthuset ikke afleveres i pæn stand, skal lejeren betale for den nødvendige ekstra rengøring.
Øvrige praktiske oplysninger
I forbindelse med private fester kan Lysthuset lejes fra fredag kl. 11 til og med søndag. I den forbindelse kan mad og drikke frit medbringes. Lysthuset udlejes kun til borgere i Københavns Kommune, der er fyldt 18 år.
Fremvisning
Der er fast fremvisning af Lysthuset onsdage kl. 16.00. Den tager ca. 30 minutter.
Download grundplan over Lysthuset
Du kan downloade en tegning med grundmål her.
Download folder og om Lysthuset
Du kan læse mere om Lysthuset her.
Husk: Rygning er ikke tilladt i K-I-B.



