Floating
Floating går i al sin enkelthed ud på, at vandet i kabinen er så saltholdigt, at man flyder oven på vandet. Både vand- og lufttemperatur er ca. 36 grader, så oplevelsen vil være, at man føler sig vægtløs – og dermed opnår total afslappethed.
Indholdet af salt er lidt større end i Det Døde Hav, og benyttelse af floating vil derfor være idéelt for psoriasis-patienter – men floating er også særdeles gavnligt, hvis man har gigt, ømme muskler eller ”bare” helt almindelig anspændthed.
Forskning (se nærmere på www.floatingrest.com) viser desuden, at floating mindsker stressrelaterede smerter, giver bedre søvn, lindrer depressioner og i nogle tilfælde mindsker angst.
Pia Allerslev udtaler, at alle kan få en herlig oplevelse af floating – og at man føler sig kolossalt udhvilet efter 1 times tid i/på vandet. I samme forbindelse giver Pia Allerslev udtryk for sin glæde over, at de københavnske idrætsanlæg tilbyder nye muligheder for aktiviteter. Alt sammen til gavn for borgernes sundhedstilstand.
Prisen for at benytte floating-kabinerne vil være kr. 250,- hvis man er alene og 400,- hvis man er to personer. I begge tilfælde for ca. 5 kvarters floating m.m.
