Brugerindflydelse
Hvordan har du mulighed for indflydelse som bruger af kulturhuset
Brugerindflydelse
Amager Kulturpunkt er en del af Københavns Kommunes kulturtilbud til borgerne, primært rettet mod lokalområdet, men Amager kulturpunkt betragter hele Øresundsregionen som sit nærområde.
Som bruger er der mulighed for, via brugerbestyrelsen, at få direkte medindflydelse på udvikling af Amager Kulturpunkt, og som brugere betragtes alle - enkelte borgere, familier eller lokale foreninger - der aktivt benytter Amager Kulturpunkt.
Brugerbestyrelsen
Hvert år vælger årsmødet en bestyrelse, som holder månedlige møder sammen med den daglige ledelse om drift, økonomi og udvikling. Bestyrelsen samarbejder med foreninger og andre i lokalområdet for til stadighed at tilbyde de bedste muligheder for brugerne.
Hvordan er brugerindflydelsen organiseret?
Borgere og foreninger, der benytter Amager Kulturpunkt, skal selv via kontakt til Amager Kulturpunkts kontor indmelde sig som aktiv bruger. Dette medlemskab af ”brugergruppen” giver bl.a. adgang til det årlige møde, hvor bestyrelsen vælges, og hvor der er åbent for debat og ønsker om fremtidig virke.
I lige år udpeges medlemmer til bestyrelsen blandt lokale kultur- og fritidspersoner, i ulige år vælges 6 medlemmer til bestyrelsen og ligeledes er formanden på valg.
Den aktuelle bestyrelse:
Formand
Lars Rimfalk Jensen: rimfalk@hotmail.com
(enkeltbrugerrepr.)
Næstformand
Torben Frederiksen
(udpeget af øvrige lokale kultur- og fritidstilbud)
Jimmy Rohardt Sørensen
(foreningsrepr. – Musikforeningen 5-øren)
Bjørn Tversted
(foreningsrepr. – Inspirationsgruppen for Børnekultur)
Jørgen Melskens
(foreningsrepr. – Sundby Lokalhistorisk Forening)
Ib Wendrup
(enkeltbrugerrepr.)
Ane Hervold
(enkeltbrugerrepr.)
Bibbe Jakobsen
(udpeget af øvrige lokale kultur- og fritidstilbud)
Preben Poulsen
(udpeget af Sundby Lokalråd)
John Svane Poulsen
(udpeget af Kontaktudvalget Loftet)
Kim Alex Grøndahl
(udpeget som personalerepræsentant)
Hvorfor er det vigtigt at blive registreret som bruger i Amager Kulturpunkt?
Fordi brugere af Amager Kulturpunkt, enten som publikum ved koncerter i Amager Bio eller Beta, som lejere af husets lokaler eller som medlemmer af nogle af de mange foreninger, der holder til i Amager Kulturpunkt, er medbestemmende og sammen med personalet, aktivt deltager i at gøre Amager Kulturpunkt til et levende sted, hvor det er hyggeligt og inspirerende at komme!!
