Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: KUBIK Amager Kulturpunkt Arrangementer Rugsted & Kreutzfeldt
Handlinger tilknyttet webside

Rugsted & Kreutzfeldt

I 1977 mødtes Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt for første gang i pladestudiet Sweet Silence Studio, hvor Jens var hyret som studiemusiker til indspilning af en plade for Anders Koppel, og Stig havde fået opgaven som tekniker og producer på indspilningerne. Pauserne imellem indspilningerne brugte Jens og Stig på at snakke om deres egen musik.

Der gik ikke lang tid før Jens og Stig begyndte at benytte Sweet Silence Studiet til at indspille deres nye fælles sange. I sommeren samme år, udsendte pladeselskabet CBS en LP med titlen "Så Dansk". På den kunne man høre det første resultat af det nye musikalske samarbejde imellem Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt,- nemlig nummeret "Lad mig dele dine drømme", med tekst af Dan Turell og musik af den nye duo "Rugsted Kreutzfeldt".
Duoen spillede sammen både i ind og udland indtil 1984, og derefter arbejdede de sammen som musikalske bagmænd for blandt andre Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Lis Sørensen og Thomas Helmig i en årrække.

I 2006, efter mange års pause, skete det, som mange havde drømt om, Rugsted Kreutzfeldt blev gendannet. Det skete ved en stor koncert på Plænen i Tivoli.

For Jens og Stig havde oplevelsen i Tivoli været helt fantastisk, og den blev fulgt op med flere koncerter i april, i Train i Århus, samt koncerter i Store Vega, København.

Ved koncerterne i Store Vega, København blev der også foretaget en live indspilning, hvoraf 7 live numre udkom på det udsendte Box sæt i september samme år. Kort tid efter udgivelsen af Box sættet, fik Jens og Stig overrakt en guldplade for det foreløbige salg på 15.000 eksemplarer.

Sommeren 2008 drog Rugsted Kreutzfeldt med band på en "Godda´ igen" turne til mere end 20 festivaller rundt i det ganske sommerland.

Gensynsglæden var stor for både Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt - glæden ved igen at spille for en masse glade mennesker som sagtens kunne huske de gamle hits, derfor har duoen valgt at tage på endnu en turne i år.
Tid og sted
Amager Bio
Øresundsvej 6
 
Starttidspunkt:
fre 12.02-2010 21:00
Dørene åbner:
fre 12.02-2010 20:00
 
Kategori
Musik: Rock/Pop
Målgruppe
Alle
Detaljer
Siddepladser:
Nej
 
Arrangementets status:
Forsalg
Billetter
Billet: Forsalg
Pris inkl. gebyr: 245
Billetudbyder: Billetnet
Telefon: 70156565
Info
Amager Kulturpunkt Øresundsvej 6
2300 København S
Telefon: +45 3286 0200
Fax: +45 3284 0137
Mail: info@amager-kulturpunkt.dk

rejseplanen.dk
Kort fra findvej.dk